Tour name: Libertiner
"Libertiner er min hyldest til vores smukke ignorance, og den fantastiske afvigende adfærd den fører med sig. Det er ufiltrerede tanker fra en egoist med det synspunkt, at selvdestruktiv er det nye glad." Sådan beskriver den danske rappper L.O.C. sit nye album 'Libertiner', og beskrivelsen passer perfekt, når man hører det insisterende beat og den hårdtslående tekst på albummets første single 'Unge for evigt'.
Sidst L.O.C. var på turné som soloartist, var det med det konceptuelle album 'Melankolia/XXX Couture', der rystede flere hits af sig, og som væltede live-scenerne over hele landet - blandt andet her i Tivoli til Fredagsrock i 2009. De sidste par år har L.O.C., med det borgelige navn Liam O'Conner, boltret sig i det musikalske legerum "Selvmord". Nu er han tilbage med en samling personlige udleveringer på Plænen i Tivoli.
Læs mere om L.O.C. på: www.loc.nu
Der er FredagsSpot til denne koncert. Gustav Foss varmer op for L.O.C. fra kl. 22.00-22.20.